Knæskader sker i ofte forbindelse med idræt. De kan opstå over lang tid (overbelastningsskader) eller akut. Mange akutte knæskader er vridtraumer, dvs. skader efter vrid i knæet, og er ofte forbundet med hændelser i idrætsaktiviteter som håndbold, fodbold og alpint skiløb.
Ved et akut vridtraume beskadiges strukturer i knæet, og leddet reagerer med smerte og hævelse. Det er vigtigt at få vurderet skadens art og omfang hurtigst muligt, så den rette behandling kan påbegyndes med det samme.
Akut knæskade – hvad gør jeg?
Akut førstehjælp: Ro, Kompression (trykforbinding, for eksempel støttebind på området), Elevation og Is hver 2. -3. time cirka 20 minutter ad gangen i dagtimerne de første døgn, indtil knæet er hold op med at hæve. Formålet er at reducere hævelsen.
Tag på skadestuen
Hvis du har kraftige smerter, hævelse eller besvær med at strække knæet. Røntgen kan vise om der er brud eller knogleafrivninger
Få stillet den rigtig diagnose
Når knæet ikke længere er hævet er det muligt at få stillet den endelige diagnose. Bestil en tid ved enten fysioterapeut eller kiropraktor så du kan blive klogere på din skade
Genoptræning
Når diagnosen er stillet kan genoptræningsforløbet tilrettelægges. Genoptræningen vil typisk blive inddelt i tre faser:
Mobiliseringsfasen, træningsfasen og idrætsspecifik fase
Formålet med mobiliseringsfasen er at opnå fuld bevægelighed, mindske smerte og hævelse samt aktivere muskulaturen omkring knæet. I træningsfasen er formålet at genvinde muskelfunktion og fleksibilitet over knæleddet, samt forbedre knæets evne til at tolerere øget belastning og vægtbæring. I den idrætsspecifikke fase er målet at blive fortrolig med de bevægelser og belastninger du udsættes for i fritiden, til træning eller i konkurrence. Øvelserne bør indeholde grundlæggende bevægelser fra din idræt, eksempelvis løb, vendinger, afsæt, landing, retningsskift osv.
